Indkomsternes købekraft

Befolkningens reelle forbrugsmuligheder kaldes købekraften eller realindkomsten. Forbrugsmulighederne er tæt knyttet til forholdet mellem indkomstniveau og prisniveau.

 

En stigning i indkomsterne forøger forbrugsmulighederne, mens prisstigninger begrænser mulighederne for forbrug.

 

Realindkomsten stiger, hvis væksten i indkomsterne er større end væksten i priserne. I det tilfælde siges købekraften at være styrket. Tilsvarende svækkes købekraften, hvis priserne stiger mere end indkomsterne.

 

For at få et mere overskueligt billede af udviklingen i købekraften beregnes de procentvise ændringer i realindkomsten fra år til år. Disse beregninger fremgår af Oversigt 1.

 

Oversigt 1

Udviklingen i realindkomster

 

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Indkomstindekset 1), 2008 = 100

91,4

92,3

93,9

100

103,7

105,4

Forbrugerprisindekset, 2008 = 100

87,9

90,6

93,3

100

103,5

105

Realindkomstindekset, 2008 = 100

104

101,8

100,7

100

100,2

100,3

Årlig ændring (pct.)

-0,6

-2,1

-1,1

-0,7

0,2

0,1

Note: 1) Indkomstindekset er beregnet ud fra de gennemsnitlige bruttoindkomster.

Kilde: Grønlands Statistik


 

Betragtningerne foretages udelukkende på samfundsniveau og viser altså forbrugsmulighederne for befolkningen som helhed. Forskelle i indkomster, priser og forbrugsmønstre medfører, at der kan være store individuelle forskelle, afhængig af fx erhverv, alder og bopæl.